top of page

BLOG OM KRÆFT OG SENFØLGER OG ALT DET IND IMELLEM

Her kan du læse om nogle af mine kunders oplevelser med at få behandling for senfølger - herunder kræftrelateret træthed. Ligeledes er der indlæg om behandling af bivirkninger ved kræftbehandling.

  • Forfatters billedeMariette Brugger

Trines historie


Trine havde haft symptomer siden marts 2020, og blev i juni 2020 diagnosticeret med mavekræft. Herefter fik hun kemo og så fik hun fjernet hele mavesækken. Dernæst fik hun yderligere kemo som sluttede i januar 2021.

Hun startede i akupunkturbehandling hos Mariette, som hjalp Trine med at forstå at krop og hovedet ikke hang sammen under kræftforløbet og at alting havde foregået oppe i hovedet for at distanceres sig fra behandlingerne. “Da jeg startede behandling, havde jeg det meget dårligt både fysisk og psykisk. Jeg havde ondt mange steder, jeg frøs hele tiden og var meget nervøs.” 

Trines generelle ubehag og de bekymrede tanker forsvandt hurtigt. “Jeg havde det bare så godt når jeg tog ude fra dig. Du hjalp mig med at finde indre ro, styrke og kræfter. Jeg fik en tro på, at det nok skulle blive bedre.”

Før behandlingerne stod Trines mand for alt det huslige. Han doserede hendes medicin, købte ind, lavede mad og gjorde rent. “Men for første gang i 2 år lavede jeg mad i går og det var en rigtig fin følelse at kunne være med i nogle ting igen.”

Hun har fået en større accept af sin situation og er dermed blevet bedre til at arbejde med sin krop og sige fra og til. “Før akupunkturbehandlingerne troede jeg, at livet var slut for mig, men nu har jeg håb. Jeg er virkelig glad for, at jeg har mødt dig, Mariette.”



167 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page