top of page

GUASHA

GuaSha er endnu en perle i behandlingsredskaberne i Traditionel Kinesisk Medicin, og metoden har overlevet i flere tusinde år, da den er simpel og nem at anvende. GuaSha blev brugt første gang af læger i Tang Dynastiet (618-907 e.K.)

GuaSha bruges på huden, som er kroppens største organ. Huden fungerer som en barriere og beskytter os mod udefra kommende stimuli som varme, kulde, smerte etc. Ved at påvirke huden, påvirker man akupunkturpunkter og meridianer og dermed de indre organer.

Gua Sha er en teknik, hvor man skraber/gnider på meridian punkter og langs meridianer med et redskab, som regel lavet af horn eller sten som eksempelvis jade eller agat. Inden behandlingen smøres huden ind i olie først - jeg bruger en olie med en særlig terapeutisk virkning.

‘Gua’ betyder ‘skrabe’ og ‘Sha’ betyder ‘reaktion på huden’, og hvis der er ubalancer, vil man ofte se rødme på huden. Rødmen forsvinder ofte lige efter behandlingen, men ved større ubalancer kan den være der i flere dage. Du vil altid blive informeret om den eventuelle bivirkning inden vi starter behandling.

GuaSha virker ved at øge blodcirkulationen og tilførslen af energi/Qi til det område, der bliver skrabet, og det opbløder myoser og afgifter. 

Man kan også bruge GuaSha i kosmetisk akupunktur, men den behandlinger efterlader ikke rødme på huden. Læs mere her.

Nogle gange instrueres man i at bruge en scraper selv derhjemme. Det øger effekten af behandlingerne hos mig, og man kan fortsætte med at behandle sig selv for at forebygge, at ubalancen vender tilbage.

Design uden navn-6.png
bottom of page