top of page

AKUPUNKTUR

Akupunktur punkterne forbindes gennem meridianer, og via meridianerne er der forbindelse til vores organer, så derfor kan man via akupunkturpunkter behandle mange lidelser. Teorien i kinesisk medicin er at vores energi (Qi) skal flyde frit i kroppen, og hvis den ikke kan det, vil man få symptomer - akupunktur virker ved at ophæve blokeringer og skabe frit flow af energi i kroppen. Ved akupunkturbehandling indføres tynde, sterile engangsnåle i udvalgte akupunkturpunkter på kroppen og derved stimuleres kroppens egen evne til at genoprette balancen og få kroppen til at fungere bedre.

Når de sterile engangsnåle bliver sat i, vil du typisk kunne mærke et lille prik eller en svag smerte ved selv indstikket. 

Du ligger typisk med nålene i 20-30 minutter, og mens du ligger med nålene, vil du typisk opleve afslappethed og lettelse. 

Efter behandlingen kan du opleve reaktioner som eksempelvis at føle dig energifyldt, lidt mere træt end vanligt, kraftigere lugt af afføring og/eller urin og øget sved. Det afhænger typisk af, hvilken behandling, du har fået, så jeg vil informere dig om individuelt, hvad du kan forvente. Det er desuden vigtigt at understrege, at du til enhver tid må kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller der er noget, der bekymrer dig.

Ved næste besøg starter jeg altid med at høre, hvordan det er gået siden sidst og hvilke reaktioner, der har været, og på den måde tilpasses og optimeres behandlingen fra gang til gang.

 

Design uden navn-3_edited.jpg
bottom of page